onsdag den 8. juni 2016

Tur til Danmark...

I slutningen af april blev det tid til Huxi's første rejse til Danmark siden vi tog til Grønland i september sidste år, anledningen var min morfars 85 års fødselsdag. 

Klar til afgang... 


Sneen er allerede smeltet mange steder, her er vi på vej til Kangerlussuaq

På vej ombord på Danmarksflyveren

Efter 1 1/2 times venten på bagagen fandt vi endeligt Bedste og Bedstefar

Vi havde en uge i Danmark og da Dronningen havde fødselsdag dagen efter vi ankom til København var det nærliggende at tage forbi Amalienborg for at sige hurraaaa. 
Klar til afgang mod Amalienborg

Huxi synes det var sjovere at rense fliser end at vinke til Margrethe


Efter en dag i København gik turen til Jylland hvor vi skulle til Øko-dag og se køerne komme på græs. Huxi er meget glad for køer og traktorer, så det var en fest at komme på bondegårdsbesøg.

Huxi og Bedste hilser på de kalvene


Der var køer i flere udgaver og hoppekøerne var værdig sjove for både store og små


Der er ikke meget græs i Grønland, så det var en helt ny oplevelse for Huxi at løbe rundt på en græsmark

Næste punkt på programmet var besøg af min veninde Maja. Det faldt sammen med pasning af Huxis fætter og kusine, så der var nok at se til med tre bøller.


Et par dage inden den store fødselsdagsfest hos min morfar, var vi forbi på besøg så Huxi kunne give Oldefar hans fødselsdagsgave i fred og ro. Vi havde et cowboyslips med en isbjørn lavet af moskushorn med hjem fra Grønland og det kom om halsen med det samme.
  

Vi var heldige at have rigtig godt vejr hele ugen og heldigvis havde vi da også tid til at tage på tur og nyde det gode vejr.

Huxi og bedste på tur med trakvognen der er pakket med madpakker og kager

Et af højdepunkterne for vores tur, var et besøg på Flyvestationen i Aalborg hvor jeg havde planlagt et besøg på brandstationen og et visit hos mine tidligere kollegaer i hangaren. Huxi, fætter Oliver og Bedstefar var mere end villige til at tage med på turen når den både indebar brandbiler og flyvemaskiner.

Huxi og Jens ser på flyvemaskine

Sikke en udsigt, tænkt at man kan se på flyvemaskiner der lander og letter mens man er på arbejde

Hvem mon er mest begejstret for at være tilbage i hangaren..

Lige inden afgang var vi heldige at se en C-130 blive trukket ind

Tak for i dag Jens, det var sjovt at besøge dig:)

Efter besøget i hangaren besøgte vi brandstationen. Her fik vi lov at se alle de store maskiner, brandmændene bruger til at slukke brand og rydde sne med og afslutningsvis fik vi en tur i en af de store brandbiler, og både Huxi og Oliver prøvede at betjene vandkanonerne.

Det var meget spænende at køre i brandbil

Sidste punkt på vores tur var morfars 85 års fødselsdagsfest. Med sådan en alder har man efterhånden en del oldebørn så der var gang i sandkassen og haven da alle 10 oldebørn var samlet.



Huxi og Oldefar taler om de fine isbjørne de begge har om halsen

Efter en skøn uge i Danmark var det tid til at sige farvel. 

Huxi passer godt på bagagen

Denne gang gik vores flyvetur over Island og da vi havde et par timers ventetid i lufthavnen blev vi nød til at smage rigtig islandsk SKYR - det smagte godt:)

Flyveren videre til Nuuk var forsinket grundet dårligt vejr i Nuuk, der var ikke mange andre flyvninger den aften, så Huxi og jeg havde næsten lufthavnen for os selv.

Endelig fandt vi den lille røde Dash 8 flyver vi skulle med til Nuuk, turen gik fint indtil vi nærmede os Nuuk, så snart vi kom gennem skyerne og kunne se byen begyndte flyveren at hoppe og danse. Der måtte to forsøg til inden vi kom ned, men det lykkes og vores rejse på næsten 12 timer sluttede med afhentning i lufthavnen af Mikael og vores søde naboer der havde flag med.