mandag den 21. september 2015
Øvelse - AR 2015
lørdag den 19. september 2015
Hverdagen
Den første tid
Efter føste nat i vores nye lejlighed var det tid til at komme på arbejde og besøge Huxi´s nye vuggestue.
Huxi's nye venner i vuggestuen Amaat
Vi fik hilst på vores kommende kolleager hos AKO og Huxi blev forkælet med småkager og en masse opmærksomhed. Vuggestuen ligger 300 meter fra vores arbejde, så henad formiddagen gik vi op og hilse på og Huxi legede lidt med de andre børn.
Tilbage på arbejde synes vore kommende chefer at vi skulle blive hjemme de næste dage og få styr på tidsforskel og vores nye hjem. Det var tiltrængt da vi dagen forinden havde været oppe i 21 timer og var godt trætte.
Huxi og Mors nye kollega, Susanne, blev hurtigt gode venner
Vi gik tidligt i seng - desværre fik vi ikke meget søvn da Huxi vågnede omkring midnat og var helt ulykkelig. Da han efter lidt tid faldt til ro tog Mikael over. Han havde smerter i benet der gjorde så ondt at han lå og skreg. Efter at have talt med lægevagten og afklaret at der ikke var tale om en blodprop faldt han lidt til ro, men kort efter kom smerterne igen, bare meget værre. Kl. 02.30 ringede vi igen til lægen og denne gang skulle Mikael komme ind på sygehuset. Vi fik fat i en taxa der kørte ham på skadestuen hvorfra han blev indlagt på sygehuset.
Godt jeg kunne låne fars seng, jeg håber snart skibet med min barnevogn kommer til Nuuk
Derfor blev gik de næste dage ikke helt som planlagt, men Huxi fik besøgt vuggestuen igen og Huxi og Lotte kunne tage imod flyttelæsset der kom fredag morgen.
Jubii, meget glad for at se de 3 rustne containere med alle vores ting igen
Mikael blev undersøgt for alverdens ting, men desværre uden der kom en forklaring på smerterne, han fik en masse smertestillende og efter 4 dage forsvandt det igen og han blev udskrevet fra sygehuset om mandagen.
Der var dog en god ting ved turen på sygehuset, fra legerummet kunne man se ud over fjorden og da Huxi og Lotte var på vej derind kom der en hval til syne i fjorden. Den kom op 3 gange, det var noget af en oplevelse.
Huxi prøver sin nye legeplads med havudsigt og isbjerge i baggrunden
Turen herop
d. 1. september startede ganske tidligt for os, taxaen der skulle køre os til lufthavnen kom kl. 03.50 og et nyt og spændende kapitel startede.
Alt var pakket og klar og pludseligt var tidspunktet kommet hvor vi skulle sige farvel til DK.
Huxi har styr på bagagen
Turen fra Billund til Kastrup fik fint, Huxi sov det meste af vejen og sagde ikke noget til trygget.
Næste tur var noget længere - det tog 4 timer at komme fra Kastrup til Kangerlussuaq, hvilket var lidt længe at have Huxi siddende på skødet. Specielt var det en oplevelse da vi fik serveret brunch, normalt er sikkerhedsafstanden til et bord med mad på 1 meter, det var svært her, men hverken kaffe eller mad endte på gulvet:)
I Kangerlussuaq gik vi nærmest fra den ene flyver til den anden og var videre efter et kvarter. Selvom flyveren var væsentligt mindre var der stadig servering, så vi sluttede vores rejse af med småkager og kaffe.
I Nuuk lufthavn blevet vi hentet af to kommende kolleager og naboer. De kørte os ud til vores nye hjem og tog os herefter med rundt i byen og hjalp os med at ordne alle de praktiske ting man nnu skal i forbindelse med flytning til et nyt land.
Vi blev også inviteret på aftensmad og selvom vi var trætte efter en lang rejse var det en hyggeligt måde at slutte dagen af på og dejligt allerede at "kende" nogle mennekser i en ellers helt ny og ukendt by.