lørdag den 19. september 2015

Hverdagen

Vi har nu været her i et par uger og er så småt ved at komme på plads. Det gælder både i vores nye hjem, på arbejde og ikke mindst er det ved at gå op for os at vi ikke bare er på ferie, men faktisk bor her.
Udsigten fra vores altan - bjerget hedder Store Marlene

Huxi er også ved at komme på plads, han er blevet glad for sin vuggestue og det er en glad dreng vi kommer og henter om eftermiddagen. 

AKO (hvor vi arbejder) ligger 50 m ude af billedet, for enden af trappen ligger Huxi's vuggestue - 185 trin

Vi kommer til og fra arbejde med bus. De kører ofte og er meget præcise. Som sagt ligger vuggestuen tæt på AKO, så vi står af bussen samme sted som de øvrige soldater og er på arbejde 5 min. efter at Huxi er afleveret.

På vej hjem...

Hjemme har vi efterhånden fået pakket det meste ud og mangler kun lidt billeder på væggene. Det er en rigtig fin lejlighed vi har fået med både udsigt til fjeldet og udover fjorden. 

Solnedgang set fra køkkenvinduet

Vores stue og køkken

Huxi synes det er fedt at have fået sit eget værelse

På arbejde har der været øvelse hele weekenden, men da vuggestuen har lukket i weekenden kunne vi ikke begge deltage, Mikael ville få mest ud af at være med, derfor er det kunne Huxi og Lotte der har holdt fri. Vi har bl.a. været til food festival i Nuuk og til gymnastik - sidstnævnte var lige noget for Huxi.

Det er fedt det her:)

Vi har allerede fundet vores ynglings butik i Nuuk, den hedder Brættet. Det er et sted hvor de lokale sælger fisk og vildt. Her kan man købe fisk til noget andre priser end vi er vant til i Danmark.

Laks til 35 kr. pr. kg.

Huxi og Mikael har fundet en sæl

Udover Brættet handler vi i Brugseni. Mange ting er dyrere end i DK, men tilgengæld forstår de at køre tilbud. Det er med spænding at vi modtager tilbudsavisen hver uge, for det er den der bestemmer hvad vi skal have. Her handler vi ikke efter indkøbsseddel, men efter hvad der er på tilbud. I denne uge har de tilbud på baby servietter, de koster normalt 30 kr. pr. pakke, i denne uge kan man få dem til 10 kr. 

Det var indkøbene i dag: 4 baby servietter, en laks og den første plade chokolade. Chokolade er meget dyrt, så det skal helt sikkert med i kufferten næste gang vi er i DK.

Wow en stor fisk



Ingen kommentarer:

Send en kommentar