Hvad laver vi...
Mikael er startet i en stilling som vagthavende officer i situationscenteret. Her er man på vagt 12 timer, fordelt på dags og nattevagter. Jobbet går ud på at koordinere redningsaktioner og holde øje med farvandet omkring Grønland. Sker der noget, er det spændende og udfordrende, sker der ikke noget, er det knap så spændende.
AKO er meget interesseret i at gøre brug af Mikaels viden indenfor havmiljø og derfor skal han inden længe flyttes til en nyoprettet stilling hvor han primært skal koncentrere sig om havmiljø, dette gør også at han komme til at gå daglig tjeneste og dermed have "normale" arbejdstider.
Lotte er også kommet i en nyoprettet stilling og er blevet chef for drift sektion Nuuk. Det er den sektion der klarer alt det praktiske og dermed sikrer at rammerne er på plads for de øvrige, så de kan fokusere på deres områder. Sektionen består af et bolig-, tele/it-, forsyner- og driftelement. På nuværende tidspunkt er sektionen ikke fuldt bemandet, men forhåbenligt inden for det næste år kommer der 5 nye folk, så vi bliver 10 i alt.som det fremgår af titlerne på elementerne spænder vores opgaver vidt. I Danmark har Forsvaret en ejendomsstyrelse, hvor alt omkring bygninger, arealpleje m.m. bliver håndteret. Den findes ikke i Grønland og derfor bliver kommandoen selv nød til at håndtere opgaver som vedligehold af bygninger, indkvartering af personel osv. Det er et meget spændende job hvor man heletiden skal være kreativ for at få tingene til at lykkes - dels fordi vi på nuværende tidspunkt er så få folk til opgaverne og dels fordi vi er i en fremmed kultur hvor tingene bliver gjort noget anderledes end hvad vi er vant til i Danmark.
Skulle i have lyst til at læse lidt mere om AKO har der lige været en artikel i vores fagblad officeren s. 28 - 34: http://hod.dk/media/1415908/hod_nr_4_2015_net.pdf
En af mine medarbejdere...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar