Den 6. juni gik turen videre til bygden Igaliku med ca. 30 indbyggere og fåreavl som hovederhverv. Her tilbragte vi de næste to dage i de mest idylliske omgivelser.
Da vores tur ligger i starten af sæsonen, er der derfor endnu ikke mange andre, i Igaliku havde vi bygdehotellet for os selv, så der blev rigtig hygget om os og Huxi kunne løbe rundt hvor han ville.
ATV er det fortrukne transportmiddel i bygderne
Besøg i kirken. Der er ikke nogen præst i bygden, så ved særlige lejligheder kommer der en præst udefra
Der var får alle vegne og endnu var lammene små og meget søde
Der var også en legeplads, den lå ved skolen, hvor der gik fire elever
Mmm... først tuttu (rensdyr) til hovedret, så rabarbergrød med flødeskum til dessert (rabarberne var fra naboens have) og tilsidst chokoladekage med flag fordi Huxi næsten havde fødselsdag 🎈
Den 7. juni tog vi på tur ud fra Igaliku med madpakker og tæppe. Vi mødte en masse får og lam og vi så også heste, alle der bare går frit rundt i fjeldet.
Inden afgang var vi i butikken for at bruge lidt af bedstemors ispenge🍦
Bygden i det fjerne
IKKII (grønlandsk for koldt) - Huxi ville gerne soppe, men vandet var MEGET koldt, hvilket ikke var så mærkeligt, da det kom oppe fra de sneklædte bjerge
Madpakke og fantastiske omgivelser
Der var mange får, der havde gået ruten før os🐏
Ingen kommentarer:
Send en kommentar