Juleafslutning i gymnastikforeningen
Pakkekalenderen er klar og forhåbenligt god, for det kostede 930 kr. i overvægt at have den med hjem i flyveren, da kufferten i forvejen var godt fyldt
og en mere, hele vejen fra Portugal - tak til Louise & Co
D. 13. dec. holdt vi "Tour de jul" hvor vi besøgte hinanden i tårnet hvor vi bor og bød hinanden på juleknags. Vi besøgte 11 lejligheder på 4 timer og fik alt fra Luciaboller, ris alamande, gløgg og æbleskiver til kanelis, varm leverpostej og spegepølse, så vi var godt mætte og rigtig i julestemning da dagen var omme.
Midt i alt julehyggen og arbejdet på Kommandoen skulle der også være tid til at afsluttede mit kursus omkring Arktis, som jeg har været i Danmark i to perioder for at tage. Eksamen kunne heldigvis tages over videokonference så jeg slap for at rejse til Danmark for at gå til eksamen i en halv time.
Sådan ser det ud under eksamen når den tages over videokonference. Lærer og censor ses i det lille billede øverst på skærmen
Huxi var til julefrokost i vuggestuen, alle børn var fine i tøjet, dog var butterfly'en røget af da han blev hentet igen
Allerede inden vi ankom til Grønland havde vi hørt meget om Kaffemik, uden helt at vide hvad det var. Dog havde vi hørt at man skulle passe på ikke at lave "en dansker", hvilket vil sige at blive for længe. Alt efter hvilken relation man har til dem der holder Kaffemik, forventes det at man kun deltager kortvarigt så der kan blive plads til de næste.
Vi er på vej til kaffemik sammen med vores nabo Carina. Anledningen var en af vores kollegaers datters fødselsdag, så selvom man ikke kender folk kan man sagtens komme med til kaffemik
I Grønland har man en hyggelig tradition med julestjerner i vinduerne fra 1. søndag i advent og indtil Hellig 3 Konger d. 6/1 hvor julepynten pakkes væk igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar