I Grønland fejrer man juleaften hele d. 24. Så Huxi og jeg startede dagen med morgenmad hos Huxi's reservebedste i nabotårnet, imens sov Mikael efter at have været på nattevagt
Om eftermiddagen var vi til familiegudstjeneste i Hans Egede Kirke
Dagen der på gør Huxi status på årets gavehøst, selvom vi er langt hjemmefra havde mange pakker fundet vej op til os - tusind tak for det😊
2. Juledag holdt vi julefrokost, men for at dem der var på vagt ikke skulle gå glip af det, holdt vi det i kantinen på kommandoen. Udover det traditionelle julemad, fik vi også grøndlandske specialiteter, der var dog ikke nogen af os der synes ligeså godt om det som grønlænderne gør.
Imellem jul og nytår sendte DR Hammerslag fra Grønland. I programmet besøger de fire boliger, hvoraf de to er i Nuuk og det ene ligger i det område hvor vi bor. Programmet blev optaget i september, så sneen er ikke faldet endnu, men ellers giver udsendelsen et fint billede af den by vi bor i.
Hammerslag i Nuuk, tårnene oppe i venstre hjørne er hvor vi bor, har I lyst, kan det ses her: https://www.dr.dk/tv/se/hammerslag#!/00:02
Ligesom jul, holdt vi også Nytår med vores naboer, denne gang var det blot dem på den modsatte side. Mikael havde vagt på Kommandoen, så det var kun Huxi og jeg der var til nytårsfest.
I Grønland fejrer man både "jeres" og "vores" Nytår, så der var fyværkeri - og virkelig meget af den, både kl 20 og 24. Dermed kunne dem der ikke holdt sig vågen helt til midnat også få set fyværkeri.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar